Ordet parfume kommer fra det latinske per fumus og betyder "gennem røg". Tidligere brændte man ved religiøse ceremonier røgelse og harpiks, og på den måde blev der fremstillet parfume. Det spillede en vigtig rolle som offer til guderne. Parfumen blev udbredt fra Ægypten til Grækenland og stadig videre. Med tiden fik den en ny funktion og blev ikke kun anvendt ved offerhandlinger. Der blev opfundet nye duftnuancer, flere kreationer og endelig blev også flakonen opfundet. Så blev det et luksusgode, indfattet i krystal, guld og andre luksuriøse materialer.

De forskellige essenser og olfaktoriske egenskaber stimulerer til at drømme, renser ånden, fortryller og forfører ind i en fantasiverden.

Liquid Imaginaires blev udtænkt af Philippe di Méo. Han ville vække ceremonierne og ritualerne omkring parfumen til live igen. Duftene blev kreeret i overensstemmelse med alternative skikke og ritualer. Også flakonen blev et usædvanligt og kostbart objekt, som fremstilles af rigtige kunsthåndværkere. De forskellige duftretninger anvendes til at tyde tanker, intentioner og bekendelser. De omfatter forskellige faser af livet, af begær og af svaghed og styrker. De hjælper til at forlade den materielle verden og dykke ned i en imaginær verden eller en indre åndelig verden for at opdage andre områder eller finde nye længsler og begær.